Jyllandsposten 2. januar 2013

Følgende artikel blev bragt i Jyllandsposten den 2. januar 2013:
jyllandsposten logo
jyllandsposten 20130102
Karin Salling på vejende af Salling-fondene uddelte i november donationerne til projekter i Aarhus og omegn for i alt 171 mio. kr.
Foto: Carsten Andreasen

Fondene vil mærke ildsjælen

 

Torben Stenstrup rådgiver foreninger og organisationer om at søge fonde. Han skriver derimod ikke ansøgningerne, for fondene foretrækker, at der er lagt følelser i dem.

Til gavn for mange.

Det er fire væsentlige ord at have i baghovedet, når man skal argumentere for at få midler fra en fond eller en pulje. For det er lettere at tiltrække midler, når man vil gøre noget for et større fællesskab, end hvis man indskrænker sig til noget i sin egen baghave.

»Man skal løfte blikket og byde ind med en mere offentlig dagsorden og prøve at ramme en større målgruppe end ens egen, hvis man gerne vil have økonomisk hjælp udefra. Man skal have sat sig ind i sin kommunes politik på området og trække i samme retning som den,« siger Torben Stenstrup, civiløkonom, konsulent i og indehaver af Stenstrupogko, der har base i Næstved, og forfatter til bogen ”Tak for donationen, Hr. Fond”.

Han har skrevet bogen til de mange ildsjæle landet over, som gerne vil gøre en forskel for omgivelserne, og som har projektet, men ikke penge nok, og derfor skal ud at søge penge.

Man skal gøre sig umage

»Min erfaring viser, at man som ansøger skal forklare sit projekt, så det er til at forstå og til at sympatisere med, at man skal finde ud af, hvilke fonde eller puljer der er relevante, og at man skal skrive en god ansøgning,« siger han.

Der er pga. finanskrisen kamp om midlerne i dag, og derfor er ildsjælene nødt til at gøre sig mere umage og udvikle og beskrive bedre projekter for at komme i betragtning.
Torben Stenstrup, civiløkonom, konsulent, indehaver, Stenstrupogko

Han fraråder, at man sender bunkeansøgninger ud, for de enkelte fonde vil gerne kunne mærke ildsjælen.

»Der er pga. finanskrisen kamp om midlerne i dag, og derfor er ildsjælene nødt til at gøre sig mere umage og udvikle og beskrive bedre projekter for at komme i betragtning.«

Det er her, han selv træder ind som konsulent og rådgiver i det at skrive en ansøgning. Rådgivere, understreger han, for fondene er gode til at fornemme, om det er en professionel fundraiser, der står bag ansøgningen, og som skal have sin del af pengene, hvis de bliver tildelt.

»En ansøgning skal være ægte. Der skal være følelser bag, og derfor skal ansøgerne selv skrive den.«

Torben Stenstrup fortæller, at der er flere eksempler på projekter i Aarhus, hvor foreninger engagerer sig i samfundsnyttige projekter og bidrager med værdiskabelse, der ligger udover selve foreningens kerneaktivitet, og som derfor har fået fondsmidler.

»Nogle spejdergrupper i Aarhus har gennemført et projekt med Den Mobile Spejderhytte i socialt belastede boligområder. Det er et eksempel på et vækstlagsprojekt, hvor man etablerer samarbejdsprojekter med fokus på integration. Den målsætning gør det lettere at få midler,« siger han.

SERIE
Mæcener
  • Kulturlivet i Aarhus modtager hvert år millioner fra fonde, virksomheder, organisationer og private.
  • Baggrund
  • Pengene er vitale for kulturinstitutionernes eksistens og udvikling.
  • I en serie artikler undersøger JP Aarhus, hvilken betydning mæcener har for det aarhusianske kulturliv.
  • Tidligere artikler:
  • Kulturen modtager milliarder (24. december)
  • Et rigt liv, interview med Karin Salling (26. december)
  • Kunsten at opnå støtte (27. december)
  • Det nye hit: Sådan søger du penge (29. december)

Løftestangen

Som regel er det de første penge, der er sværest at få.

»Jeg kalder det løftestangsprincippet. Derfor foreslår jeg i mange tilfælde, at man søger offentlige midler først. Får man dem, virker det som en blåstempling, og så er det ikke så svært at få de private med.«

Regeringen arbejder med en fondslovgivning, som skal skabe større synlighed om de mange penge, der ligger i de danske fonde. Derfor er fondene meget aktive nu, for de er interesserede i at vise, hvad de står for, siger han.

»Man antager, at der er over 400 mia. kr. i de nok 14.000 - måske flere - danske fonde. Det er jo fonde i mange størrelser, lige fra en fond bag en spejderhytte til A. P. Møllers Almenfonden. Der er vel 2.000 fonde, der reelt har muligheden for at dele slagkraftige midler ud.«

Indkøbskurv

Kurven er tom